Størrelse
Energimærke
Årlig leje inkl. drift.
Leje pr. m² pr. år
Drift pr. m² pr. år
Leje inkl. drift pr. m² pr. år
Md. leje inkl. drift
Vi har fuldt fokus på, at dine medarbejdere skal have lyst til at være til stede i jeres flotte lokaler, at de skal kunne nyde at spise i personalerestauranten, hvor maden er i topklasse, samt at de skal have mulighed for at benytte det bedste udstyr i den store fitness-afdeling. Og har I lyst til et uformelt walk and talk-møde, så skal I blot 300 meter henad stierne på den anden side af Scandiagade, hvorefter I kan gå rundt og nyde udsigten i Teglværkshavnen.
Alt er nyt, og du kan flytte ind i storrumskontorer med det samme. Vi kan også tilpasse lejemålet med opdeling i samarbejde med dig, og vi stiller arkitekt til rådighed for udførelse af indretningsforslag.
Plantegningen, som er et indretningsforslag af hele 6. sal, viser 44 skriveborde, men også 2 store mødelokaler, 2 små mødelokaler og 4 loungeområder.
6. salen kan lejes opdelt i to selvstændige lejemål, hvilket den i praksis er i dag, nemlig 425 kvm. og 520 kvm, og 5. salen kan ligeledes lejes opdelt i to selvstændige lejemål, på 584 kvm og 601 kvm.
Der vil være mulighed for at leje alt fra en halv etage og helt op til to hele etager.
Der er sket markante forandringer af bygningens indre, herunder f.eks. med nye lofter, ny LED-belysning, nye plankegulve fra Dinesen, nye tekøkkener fra Designa med Miele hårde hvidevarer, nye toiletter med Duravit sanitet og Grohe armaturer, nye elevatorer, ny personalerestaurant, nyt og stort fitnessrum med lækkert high end træningsudstyr, elegant beklædning af søjler, samt meget mere.
Udvendigt er bygningens ankomstområder stærkt forbedret, og bygningen er rammet ind med stål i rustfarve, chaussesten, træer og buske, samt ny belysning, hvortil kommer ny asfalt og cykelskur m.m. Mulighed for tilkøb af skilt på de to gavle.
Harvings Pakhus er omfattende istandsat og fornyet således, at ejendommen såvel ude som inde er et attraktivt og moderne hus, hvor dine medarbejdere vil føle sig godt tilpas og være stolte af at arbejde. Ejendommen har energimærke A2010, ventilation, køling, to personelevatorer, samt direkte adgang fra den store parkeringskælder til huset.
Der er omtrent 7 minutters gang fra Metro til ejendommen, og turen går ad Borgbjergsvej, som er en hyggelig gade med boliger og butikker. Man passerer blandt andet apotek, Fakta, bager, frisør, kiosk, vinbar, Matas, slagter m.fl.
Kun 5 minutter med S-toget fra Københavns Hovedbanegård. Det tager cirka 3 minutter at gå fra Sydhavn Station til ejendommen.
Harvings Pakhus ligger perfekt for biler, idet man lynhurtigt er på Folehaven /Holbækmotorvejen, på Øresundsmotorvejen til lufthavnen eller Sverige, eller på E20/E47 sydpå eller nordpå. Der er tillige kun få minutters kørsel til centrum af København.
Lige ovre på den anden side af Scandiagade, altså ganske få minutters gang fra ejendommen, ligger et stort parkeringshus.
Der er således gode parkeringsforhold meget tæt på Harvings Pakhus, udover de mange pladser, som kan lejes på selve ejendommen.

Modtag en e-mail, når der kommer nye matchende ejendomme.
Modtag en e-mail, når der kommer
nye matchende ejendomme.